Udlejningscampingvogne

Skærmbillede 2015-11-27 kl. 12.04.58Bunken Strand Camping har 6 campingvogne med fortelt til udlejning. Campingvognene er placeret på Omorikavej på store pladser med buske på 3 sider. Den nærmeste servicebygning er 70-100 m. fra campingvognene, stranden er indenfor 100 m. og den lille legeplads findes lige for enden af vejen. 30 – 70 m.

Campingvognsmodellen vi har valgt er Knaus Sport 500. Fem af campingvognene er fra 2011. Disse campingvogne har et rummeligt 3 m. dybt  fortelt og har TV. En af campingvognene er fra 2005. Den er yderst velholdt og har 2,5 m. dybt fortelt. OBS denne campingvogn har IKKE TV.

Alle campingvogne er udstyret til 5 personer – der skal blot medbringes sengelinned. Campingvognene er indrettet med 3/4 seng, køjeseng samt mulighed for at sidegruppen laves om til seng. Campingvognene har køkkenblok med gasblus, køleskab, vask samt toilet og håndvask. Vand hentes ved vandpost på pladsen og påfyldes campingvognen. Affaldsvand samt tømning af toilet foregår i servicebygningen. Alle får en grundig introduktion til vognen ved ankomst.

Se priser på vores udlejningsvogn i menuen under ‘Priser’.